• Born 14 February 1868 - Lyngby sogn, Sokkelund Herred
  • Baptized 13 April 1868
  • Deceased 14 December 1939 - Sønderborg,aged 71 years old
  • Ansat på Brede Klædefabrik, vistnok som Vulfemester

 Parents

 Spouses and children

 Notes

Individual Note


event:Reference Number
56
baptism: Lyngby Kirke, Sokkelund herred

confirmation:[16 april 1882]
Lyngby kirke, Sokkelund herred

census:[1 febuary 1901]Brede, Lundtofte sogn
Lyngby 2/3 opslag 705
Ingen anmærkninger om Carl Johan Johannesson og Emma Carlsdotter
I et brev fra sønnen Felix omtales han som maskinist

batch nr C218614 Film nr 48318

Faddere Lars Nielsen, Peder Nielsen, Christian Ludvigsen.


Caroline Amalievej 131
5 BX , LYNGBY-LUNDTOFTE

Family Note

marriage: Forlovere Anders Rasmussen, forpagter på restaurant Lottenborg.
Lysning: 26. s.e. trin samt 1&2. s. i advent 1888

Lottenborgs historie går mere end 200 år tilbage i tiden. Det fremg år af et kort fra 1764, at der allerede på dette tidspunkt lå et hus på de tte sted, på Sorgenfri slots grund men placeret ved grænsen til landsby en Virums jord lige ud til vejen til Frederiksdal. Huset kaldtes ÙTHop-Ind ÙT, og her boede den såkaldte vangemand, der skulle passe leddet på vejen m ellem de to arealer.
Der var således tale om en slags ledvogterhus, hvor der utvivlsomt har vær et traktørsted for de vejfarende, selv om der ikke var tale om en privileg eret kro.

Navnet ÙTLottenborgÙT fik huset først i 1789. Arveprins Frederik, der denga ng ejede Sorgenfri slot og dermed også ÙTHop-IndÙT, fik i dette år en datte r, Prinsesse Louise Charlotte, som Lottenborg blev opkaldt efter.
Huset beboedes dengang af folk, der arbejdede på slottet, og dette fortsat te til 1842, hvor lakaj Niels Hansen solgte Lottenborg til Christian Bendt sen.
Husets oprindelige funktion fremgik endnu på dette tidspunkt af skødet,
hvor der stod, at ejeren skulle ÙThave opsigt med det forhen derved liggen de led, hvis dette engang i tiden igen skulle blive opsatÙT. Chr. Bendts en blev den første egentlige restauratør på Lottenborg – hans titel vat ÙTT racteurÙT – og det var i hans tid (1842 – 1855), at Lottenborg fik sit nuvæ rende udseende.

Den tiltagende strøm af københavnske udflugtsgæster krævede udvidelse r, og der skete adskillige om- og tilbygninger i årene omkring 1850. Såled es fik hovedbygningen i 1853 den karakteristiske facade med den brede, la ve kvist ud imod vejen.
Mellembygningen mod øst med et selskabslokale (hvor nu Marinestuen ligge r) opførtes i 1849 og beboelsesbygningen mod nordvest i 1850, oprindelig s om hestestald og vognskur med en lejlighed på 1. sal.
Mod nordøst, hvor i dag den grå køkkenbygning ligger, lå ligeledes en stal dbygning sammenbygget med de øvrige bygninger, således at Lottenborg aller ede i midten af 1800–tallet havde sin karakteristiske, u-formede grundpl an med åbningen mod vest.
På denne tid var Lottenborg et af de foretrukne udflugtsmål for københavne re i sommertiden. En københavnsk familieskovtur i hestevogn foregik denga ng ofte således, at man om morgenen kørte ud af Lyngbyvejen til Lottenbor g, hvor man spiste frokost på græsplænen over for traktørstedet. Herfra he ntede man kogende vand til kaffe eller the i store kobberkedler, hvoraf no gle endnu findes på Lottenborg. Imens blev man underholdt af omvandrende m usikanter, bl.a. det kendte par Blinde Christian og Frederik Nielsen, og e fter frokosten gik man tur i parken omkring Sorgenfri slot, hvor den popul ære enkedronning Caroline Amalie boede om sommeren.
Om eftermiddagen kørte man så videre ud til Fortunen og derfra gennem Dyre haven til Dyrehavsbakken, hvorfra man om aftenen kørte ad strandvejen hj em til København.
Stemningen på disse udflugter er beskrevet af Oehlenschläger i Sankt Hans- aften-spil, og Jens Juels maleri ÙTDansebakken ved SorgenfriÙT, der ganske v ist er fra 1810, giver et indtryk af, hvordan der dengang har set ud i omr ådet omkring Lottenborg.

I løbet af den sidste halvdel af 1800-tallet gik det noget tilbage for Lot tenborg, delvis fordi københavnerne nu foretrak Klampenborg og områderne d eromkring frem for de gamle udflugtsmål inde i landet. Til gengæld blev st edet populært blandt ungdommen i det stadigt voksende Lyngby.
I 1886 opførtes træbygningen mod øst, ÙTsalenÙT, som dansepavillon, og i 18 87 blev den grå murstensbygning bygget, for at Lottenborg kunne få et tids svarende køkken.
Lottenborgs tid som danserestaurant kom dog kun til at vare til 1908. Læng ere ude af Hummeltoftevej var i de foregående år Magdalenehjemmet (skovtof te) blevet opført som opdragelseshjem for usædelige piger, og forstanderin den, frk. Thora Esche, forlangte dansen og musikken standset, for at de un ge piger ikke skulle blive fristet til fornyet utugt.
Anton Melbye, der sammen med mange andre kunstnere der færdedes på Lottenb org, skrev i anledning af denne begivenhed ÙTDansen på LottenborgÙT. Genn em de seneste 73 år, fra 1911 til 1984, har den samme familie drevet Lotte nborg.
Restauratør Georg Hansen overtog stedet i temmelig medtaget tilstand, m en drev det op til en høj standard, som siden videreførtes af sønnen og sv igerdatteren, Ernst og Agnete Høegh-Hansen. I Deres ejertid opstod de to h idtil alvorligste trusler mod Lottenborgs eksistens.
Trafikken på vejen udenfor, der endnu dengang var et stykke af Hummeltofte vej, var med udbygningen af Virum blevet så stærk, at vejen måtte udvide s, og Lottenborg blev eksproprieret til nedrivning.
Imidlertid valgte man i stedet at bygge en ny vej, Skovbrynet, som førte t rafikken uden om det gamle traktørsted og skånede det. Men i 1953 var d et nær gået galt, da en pyroman stak ild på beboelsesbygningen bag ved res tauranten. Ved en hurtig indsats blev ilden begrænset til denne bygning, d er blev genopført i 1954.

En særlig attraktion ved Lottenborg er Marinestuen, som den i 1944 oprette de Kongens Lyngby-afdeling af Marineforeningen har indrettet med et omfatt ende maritimt inventar.
Netop interessen for søfarten knyttede på ny Lottenborgs traditionelle for bindelse med Sorgenfri slot, idet arveprins Knud tidligt blev foreninge ns æresmedlem og bevarede interessen for foreningen lige til sin død, mede ns arveprinsesse Caroline Mathilde indtil for få år siden hvert år forest od Sømandsmissionens bazar på Lottenborg.
Lottenborg er med virkning fra 1. April 1984 af fru Høegh-Hansen skænket t il Lyngby-Taarbæk kommune i den hensigt, at stedet skal videreføres som re staurant, og kommunen har dermed fået en værdifuld forøgelse af sin ræk ke af historiske bygninger i det nordlige Lyngby:
Lyngby Mølle repræsenterer industrien, Frieboeshvile landstedslivet og
Lottenborg udflugtsmiljøet – alt sammen vigtige indslag i egnens kulturhis torie. Men Lottenborg vil desuden bevare sit levende miljø og fremover for tsætte som traktørsted i den århundredgamle tradition.

Jeppe Tønsberg

 Sources

  • Spouse: Kirkebog, Landsarkivet - Ikke givet - Ikke givet
    Note Kirkebog, Landsarkivet, "Electronisk."
    Kgs Lyngby sogn, sogn nr 135

  Photos and archival records

{{ media.title }}

{{ media.short_title }}
{{ media.date_translated }}

 Family Tree Preview

Rasmus Jørgensen 1808-/1876 Maren Andersdatter 1814-1876 Niels Pedersen 1799- Frederikke Pedersdatter 1803-
||||






||
Anders Rasmussen 1834- Ane Marie Nielsen 1827-
||



|
Carl Christian Rasmussen 1868-1939



  1. gw_v5_tour_1_title

    gw_v5_tour_1_content

  2. gw_v5_tour_2_title (1/7)

    gw_v5_tour_2_content

  3. gw_v5_tour_3_title (2/7)

    gw_v5_tour_3_content

  4. gw_v5_tour_3bis_title (2/7)

    gw_v5_tour_3bis_content

  5. gw_v5_tour_4_title (3/7)

    gw_v5_tour_4_content

  6. gw_v5_tour_5_title (4/7)

    gw_v5_tour_5_content

  7. gw_v5_tour_6_title (5/7)

    gw_v5_tour_6_content

  8. gw_v5_tour_8_title (6/7)

    gw_v5_tour_8_content

  9. gw_v5_tour_7_title (7/7)

    gw_v5_tour_7_content

  10. gw_v5_tour_9_title

    gw_v5_tour_9_content