Sosa :214
(Niels Christensen DNA)


  • Born before 21 March 1751 - Tastum, Kobberup, Fjends, Viborg, Denmark
  • Baptized 21 March 1751 - Kobberup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt, Denmark
  • Deceased 1 November 1827 - Tastum Mark, Kobberup, Fjends, Viborg, Denmark
  • Buried 18 November 1827 - Kobberup, 7850, Danmark

 Parents

 Spouses and children

 Siblings

(display)

 Events


 Sources

  • Individual:
    - Geni World Family Tree
    - Danmarks kirkebøger, 1813-1919 - MyHeritage
    Den lutheranske kirke i Danmark begyndte at registrere livsbegivenheder i 1645 som følge af et kongeligt dekret, hvor gejstligheden på Sjælland blev pålagt at registrere dåb, ægteskaber og begravelser. Samme dekret blev gældende i 1646 for resten af kongeriget. Visse præster have allerede registreret data tidligere. Første sogn var byen Nakskov i 1572.Efter begivenhederne omkring reformationen, anerkendte kronen, med nogle få undtagelser, kun den evangelske lutheranske kirke. Den reformerede kirke blev anerkendt i 1747 og den jødiske menighed blev anerkendt i 1814. I 1849 anerkendte den danske grundlov yderligere kristne trosretninger, men man stillede krav om at alle retninger indberettede alle fødsler og dødsfald i forsamlingen, til præsten i det lokale lutheranske sogn.I 1814 blev registrenes form standardiseret som en hjælp til de lutheranske gejstlige i indsamlingen af registreringer. Denne samling indeholder disse standardiserede registreringer fra 1814 til 1920. Yderligere tilføjelser til samlingen er under forberedelse, og vil indeholde de ikke-standardiserede registreringer fra de tidligste registreringer til slutningen af 1813.I starten var praksis omkring krav til registrering begrænset til dåb, ægteskaber og begravelser. Konfirmationer blev registreret fra 1736. Tidligt i 1800 tallet ramte en alvorlig koppeepedemi Danmark, og resulterede i en lov om vaccination fra 4. marts 1810. Præster der ofte udførte vaccinationerne, registrerede disse i deres sogneregistre. Omkring 1812 begyndte visse sogne at registrere til- og fraflytninger i sognet.Andre typer ikke-standardiserede kirkeregistreringer, eksempelvis altergang, syndsforladelser, blev generelt set ikke registreret efter overgangen til den standardiserede formular, så disse informationer er ikke medtaget i denne omgang.En kort gennemgang af hver registreringstype er angivet nedenfor:Birth (Fødte) or Baptisms (Døbte) - Børn blev normalt døbt indenfor nogle få dage fra fødslen. Fødsels- og dåbsregistreringer indeholder normalt barnets og forældrenes navne, legitimitet, dato samt navne på vidner og gudforældre. Enkelte gange registreres barnets fødselsdato, faderens beskæftigelse samt familiens bopæl. I de fortrykte registre er drenge og piger normalt registreret hver for sig.Marriages (Copulerde or Viede) - Ægteskabsregistreringerne indeholder bryllupsdato sammen med navne på brud og brudgom og deres bopæle. Efter 1814 er det almindeligt at de indeholder supplerende information om brud og gom, som f.eks. alder, beskæftigelse, fædrenes navne og indimellem fødesteder. Endelig kan disse registreringer indikere hvorvidt de var singler eller enker/enkemænd samt angive navne på vidner som ofte, men ikke altid er andre familiemedlemmer.Death (Døde) or Burials (Begravede) - Begravelser skete normalt indenfor nogle få dage efter dødsfaldet. Begravelser i Danmark blev registreret i det sogn, hvor begravelsen fandt sted. Registrene indeholder afdødes navn, døds- eller begravelsesdato, begravelsessted samt afdødes alder. Efter 1814 kan informationerne også indeholde hvor afdøde boede, dødsårsag samt navn på overlevende ægtefælle eller nærmeste slægtning. Nogle gange angives afdødes fødselsdato og fødselssted samt forældrenes navne. Registreringer efter 1814 blev udformet separat for mænd og kvinder.Confirmations (Konfirmerede or Confirmerede) – I 1736 krævede kirken at unge mennesker blev undervist i den lutheranske katekismus samt bestå en simpel prøve hos præsten før den første altergang - normalt omkring 14 års alderen. Konfirmationsregistreringerne indeholder personens navn, bopæl og ofte også alder. Efter 1814 opgøres listerne separat for mænd og kvinder og indeholder også forældrenes navne og lejlighedsvis sted og dato for fødsel eller dåb.Vaccinations (Vaccinerede) – Kravet om vaccination startede i 1810, hvor alle skulle have en koppevaccination, medmindre personen allerede havde haft kopper. Vaccinationerne skete normalt på mindre børn. Registreringerne nævner normalt personens navn, dato for vaccinationen, alder og fødselsdato samt faderens navn. En persons vaccinationsdato kunne også blive registreret i deres konfirmationsregistrering, og hvis de flyttede fra sognet kunne det være nævnt i deres afgangs- og tilgangslister.Moving In (Tilgangsliste) and Moving Out (Afgangsliste) Records – Startede i 1812 og lister personers flytning fra og til et sogn. Registreringerne kan indeholde navn, alder og fødselsdato, beskæftigelse, opholdssted, vaccinationsdato, flyttedato samt hvorfra, og hvortil flytning.Surnames and Searching:Efternavne i dansk slægtsforskning kan være temmelig forvirrende. Patronyme efternavne, efternavne konstrueret af faderens fornavn med tillægget "sen" eller "datter", blev lovmæssigt afskaffet i 1826, hvor myndighederne ønskede at folk skulle tage efternavnet i stedet for. Imidlertid tog det adskillige årtier før de patronyme efternavne stoppede helt; faktisk benyttede de fleste almindelige mennesker patronyme efternavne helt op til midt 1800 tallet. Af den grund er det umuligt for en forsker at vide hvilket efternavn i person var registreret med i data fra 1826 til omkring 1870. Derfor har MyHeritage tilføjet det således, at personer i denne periode er angivet med begge efternavne. Uanset hvilket efternavn du søger dine forfædre under, vil denne forøgelse sikre de bedste matcher selvom søgeresultatet umiddelbart kan se forkert ud. - Collection - 10455 - Niels ChristensenRecord type: ÆgteskabKøn: MandÆgteskab: 5. aug. 1788 - Daugbjerg, Mønsted Og Smollerup, Viborg, DenmarkÆgtefælle: Maren AndersdatterBog: Land:ViborgMængde data:1701-1818Side:417 Sogn:Daugbjerg, Mønsted Og SmollerupBog:4Record type:Ægteskab
    - Danmarks kirkebøger, 1813-1919 - MyHeritage
    Den lutheranske kirke i Danmark begyndte at registrere livsbegivenheder i 1645 som følge af et kongeligt dekret, hvor gejstligheden på Sjælland blev pålagt at registrere dåb, ægteskaber og begravelser. Samme dekret blev gældende i 1646 for resten af kongeriget. Visse præster have allerede registreret data tidligere. Første sogn var byen Nakskov i 1572.Efter begivenhederne omkring reformationen, anerkendte kronen, med nogle få undtagelser, kun den evangelske lutheranske kirke. Den reformerede kirke blev anerkendt i 1747 og den jødiske menighed blev anerkendt i 1814. I 1849 anerkendte den danske grundlov yderligere kristne trosretninger, men man stillede krav om at alle retninger indberettede alle fødsler og dødsfald i forsamlingen, til præsten i det lokale lutheranske sogn.I 1814 blev registrenes form standardiseret som en hjælp til de lutheranske gejstlige i indsamlingen af registreringer. Denne samling indeholder disse standardiserede registreringer fra 1814 til 1920. Yderligere tilføjelser til samlingen er under forberedelse, og vil indeholde de ikke-standardiserede registreringer fra de tidligste registreringer til slutningen af 1813.I starten var praksis omkring krav til registrering begrænset til dåb, ægteskaber og begravelser. Konfirmationer blev registreret fra 1736. Tidligt i 1800 tallet ramte en alvorlig koppeepedemi Danmark, og resulterede i en lov om vaccination fra 4. marts 1810. Præster der ofte udførte vaccinationerne, registrerede disse i deres sogneregistre. Omkring 1812 begyndte visse sogne at registrere til- og fraflytninger i sognet.Andre typer ikke-standardiserede kirkeregistreringer, eksempelvis altergang, syndsforladelser, blev generelt set ikke registreret efter overgangen til den standardiserede formular, så disse informationer er ikke medtaget i denne omgang.En kort gennemgang af hver registreringstype er angivet nedenfor:Birth (Fødte) or Baptisms (Døbte) - Børn blev normalt døbt indenfor nogle få dage fra fødslen. Fødsels- og dåbsregistreringer indeholder normalt barnets og forældrenes navne, legitimitet, dato samt navne på vidner og gudforældre. Enkelte gange registreres barnets fødselsdato, faderens beskæftigelse samt familiens bopæl. I de fortrykte registre er drenge og piger normalt registreret hver for sig.Marriages (Copulerde or Viede) - Ægteskabsregistreringerne indeholder bryllupsdato sammen med navne på brud og brudgom og deres bopæle. Efter 1814 er det almindeligt at de indeholder supplerende information om brud og gom, som f.eks. alder, beskæftigelse, fædrenes navne og indimellem fødesteder. Endelig kan disse registreringer indikere hvorvidt de var singler eller enker/enkemænd samt angive navne på vidner som ofte, men ikke altid er andre familiemedlemmer.Death (Døde) or Burials (Begravede) - Begravelser skete normalt indenfor nogle få dage efter dødsfaldet. Begravelser i Danmark blev registreret i det sogn, hvor begravelsen fandt sted. Registrene indeholder afdødes navn, døds- eller begravelsesdato, begravelsessted samt afdødes alder. Efter 1814 kan informationerne også indeholde hvor afdøde boede, dødsårsag samt navn på overlevende ægtefælle eller nærmeste slægtning. Nogle gange angives afdødes fødselsdato og fødselssted samt forældrenes navne. Registreringer efter 1814 blev udformet separat for mænd og kvinder.Confirmations (Konfirmerede or Confirmerede) – I 1736 krævede kirken at unge mennesker blev undervist i den lutheranske katekismus samt bestå en simpel prøve hos præsten før den første altergang - normalt omkring 14 års alderen. Konfirmationsregistreringerne indeholder personens navn, bopæl og ofte også alder. Efter 1814 opgøres listerne separat for mænd og kvinder og indeholder også forældrenes navne og lejlighedsvis sted og dato for fødsel eller dåb.Vaccinations (Vaccinerede) – Kravet om vaccination startede i 1810, hvor alle skulle have en koppevaccination, medmindre personen allerede havde haft kopper. Vaccinationerne skete normalt på mindre børn. Registreringerne nævner normalt personens navn, dato for vaccinationen, alder og fødselsdato samt faderens navn. En persons vaccinationsdato kunne også blive registreret i deres konfirmationsregistrering, og hvis de flyttede fra sognet kunne det være nævnt i deres afgangs- og tilgangslister.Moving In (Tilgangsliste) and Moving Out (Afgangsliste) Records – Startede i 1812 og lister personers flytning fra og til et sogn. Registreringerne kan indeholde navn, alder og fødselsdato, beskæftigelse, opholdssted, vaccinationsdato, flyttedato samt hvorfra, og hvortil flytning.Surnames and Searching:Efternavne i dansk slægtsforskning kan være temmelig forvirrende. Patronyme efternavne, efternavne konstrueret af faderens fornavn med tillægget "sen" eller "datter", blev lovmæssigt afskaffet i 1826, hvor myndighederne ønskede at folk skulle tage efternavnet i stedet for. Imidlertid tog det adskillige årtier før de patronyme efternavne stoppede helt; faktisk benyttede de fleste almindelige mennesker patronyme efternavne helt op til midt 1800 tallet. Af den grund er det umuligt for en forsker at vide hvilket efternavn i person var registreret med i data fra 1826 til omkring 1870. Derfor har MyHeritage tilføjet det således, at personer i denne periode er angivet med begge efternavne. Uanset hvilket efternavn du søger dine forfædre under, vil denne forøgelse sikre de bedste matcher selvom søgeresultatet umiddelbart kan se forkert ud. - Collection - 10455 - Niels<br>Record type: Fødsel/Dåb<br>Fødsel/Dåb: 21. mar. 1751 -  Kobberup, Fjends, Viborg, Denmark <br>Far: Christen Nielsens<br>Mor: Bodild Beyrops<br>Bog: Land:ViborgMængde data:1686-1805Side:230-229 Sogn:KobberupBog:1Record type:Fødsel/Dåb
    - Danmarks kirkebøger, 1813-1919 - MyHeritage
    Den lutheranske kirke i Danmark begyndte at registrere livsbegivenheder i 1645 som følge af et kongeligt dekret, hvor gejstligheden på Sjælland blev pålagt at registrere dåb, ægteskaber og begravelser. Samme dekret blev gældende i 1646 for resten af kongeriget. Visse præster have allerede registreret data tidligere. Første sogn var byen Nakskov i 1572.Efter begivenhederne omkring reformationen, anerkendte kronen, med nogle få undtagelser, kun den evangelske lutheranske kirke. Den reformerede kirke blev anerkendt i 1747 og den jødiske menighed blev anerkendt i 1814. I 1849 anerkendte den danske grundlov yderligere kristne trosretninger, men man stillede krav om at alle retninger indberettede alle fødsler og dødsfald i forsamlingen, til præsten i det lokale lutheranske sogn.I 1814 blev registrenes form standardiseret som en hjælp til de lutheranske gejstlige i indsamlingen af registreringer. Denne samling indeholder disse standardiserede registreringer fra 1814 til 1920. Yderligere tilføjelser til samlingen er under forberedelse, og vil indeholde de ikke-standardiserede registreringer fra de tidligste registreringer til slutningen af 1813.I starten var praksis omkring krav til registrering begrænset til dåb, ægteskaber og begravelser. Konfirmationer blev registreret fra 1736. Tidligt i 1800 tallet ramte en alvorlig koppeepedemi Danmark, og resulterede i en lov om vaccination fra 4. marts 1810. Præster der ofte udførte vaccinationerne, registrerede disse i deres sogneregistre. Omkring 1812 begyndte visse sogne at registrere til- og fraflytninger i sognet.Andre typer ikke-standardiserede kirkeregistreringer, eksempelvis altergang, syndsforladelser, blev generelt set ikke registreret efter overgangen til den standardiserede formular, så disse informationer er ikke medtaget i denne omgang.En kort gennemgang af hver registreringstype er angivet nedenfor:Birth (Fødte) or Baptisms (Døbte) - Børn blev normalt døbt indenfor nogle få dage fra fødslen. Fødsels- og dåbsregistreringer indeholder normalt barnets og forældrenes navne, legitimitet, dato samt navne på vidner og gudforældre. Enkelte gange registreres barnets fødselsdato, faderens beskæftigelse samt familiens bopæl. I de fortrykte registre er drenge og piger normalt registreret hver for sig.Marriages (Copulerde or Viede) - Ægteskabsregistreringerne indeholder bryllupsdato sammen med navne på brud og brudgom og deres bopæle. Efter 1814 er det almindeligt at de indeholder supplerende information om brud og gom, som f.eks. alder, beskæftigelse, fædrenes navne og indimellem fødesteder. Endelig kan disse registreringer indikere hvorvidt de var singler eller enker/enkemænd samt angive navne på vidner som ofte, men ikke altid er andre familiemedlemmer.Death (Døde) or Burials (Begravede) - Begravelser skete normalt indenfor nogle få dage efter dødsfaldet. Begravelser i Danmark blev registreret i det sogn, hvor begravelsen fandt sted. Registrene indeholder afdødes navn, døds- eller begravelsesdato, begravelsessted samt afdødes alder. Efter 1814 kan informationerne også indeholde hvor afdøde boede, dødsårsag samt navn på overlevende ægtefælle eller nærmeste slægtning. Nogle gange angives afdødes fødselsdato og fødselssted samt forældrenes navne. Registreringer efter 1814 blev udformet separat for mænd og kvinder.Confirmations (Konfirmerede or Confirmerede) – I 1736 krævede kirken at unge mennesker blev undervist i den lutheranske katekismus samt bestå en simpel prøve hos præsten før den første altergang - normalt omkring 14 års alderen. Konfirmationsregistreringerne indeholder personens navn, bopæl og ofte også alder. Efter 1814 opgøres listerne separat for mænd og kvinder og indeholder også forældrenes navne og lejlighedsvis sted og dato for fødsel eller dåb.Vaccinations (Vaccinerede) – Kravet om vaccination startede i 1810, hvor alle skulle have en koppevaccination, medmindre personen allerede havde haft kopper. Vaccinationerne skete normalt på mindre børn. Registreringerne nævner normalt personens navn, dato for vaccinationen, alder og fødselsdato samt faderens navn. En persons vaccinationsdato kunne også blive registreret i deres konfirmationsregistrering, og hvis de flyttede fra sognet kunne det være nævnt i deres afgangs- og tilgangslister.Moving In (Tilgangsliste) and Moving Out (Afgangsliste) Records – Startede i 1812 og lister personers flytning fra og til et sogn. Registreringerne kan indeholde navn, alder og fødselsdato, beskæftigelse, opholdssted, vaccinationsdato, flyttedato samt hvorfra, og hvortil flytning.Surnames and Searching:Efternavne i dansk slægtsforskning kan være temmelig forvirrende. Patronyme efternavne, efternavne konstrueret af faderens fornavn med tillægget "sen" eller "datter", blev lovmæssigt afskaffet i 1826, hvor myndighederne ønskede at folk skulle tage efternavnet i stedet for. Imidlertid tog det adskillige årtier før de patronyme efternavne stoppede helt; faktisk benyttede de fleste almindelige mennesker patronyme efternavne helt op til midt 1800 tallet. Af den grund er det umuligt for en forsker at vide hvilket efternavn i person var registreret med i data fra 1826 til omkring 1870. Derfor har MyHeritage tilføjet det således, at personer i denne periode er angivet med begge efternavne. Uanset hvilket efternavn du søger dine forfædre under, vil denne forøgelse sikre de bedste matcher selvom søgeresultatet umiddelbart kan se forkert ud. - Collection - 10455 - Niels Christensen<br>Record type: Død/Begravelse<br>Køn: Mand<br>Alder: 78<br>Fødsel/Dåb: Cirka 1749<br>Død/Begravelse: 7. nov. 1827 -  Kobberup Og Feldingbjerg, Viborg, Denmark <br>Bog: Land:ViborgMængde data:1813-1828Side:151-152 Sogn:Kobberup Og FeldingbjergBog:3Record type:Død/Begravelse
    - Danmarks kirkebøger, 1813-1919 - MyHeritage
    Den lutheranske kirke i Danmark begyndte at registrere livsbegivenheder i 1645 som følge af et kongeligt dekret, hvor gejstligheden på Sjælland blev pålagt at registrere dåb, ægteskaber og begravelser. Samme dekret blev gældende i 1646 for resten af kongeriget. Visse præster have allerede registreret data tidligere. Første sogn var byen Nakskov i 1572.Efter begivenhederne omkring reformationen, anerkendte kronen, med nogle få undtagelser, kun den evangelske lutheranske kirke. Den reformerede kirke blev anerkendt i 1747 og den jødiske menighed blev anerkendt i 1814. I 1849 anerkendte den danske grundlov yderligere kristne trosretninger, men man stillede krav om at alle retninger indberettede alle fødsler og dødsfald i forsamlingen, til præsten i det lokale lutheranske sogn.I 1814 blev registrenes form standardiseret som en hjælp til de lutheranske gejstlige i indsamlingen af registreringer. Denne samling indeholder disse standardiserede registreringer fra 1814 til 1920. Yderligere tilføjelser til samlingen er under forberedelse, og vil indeholde de ikke-standardiserede registreringer fra de tidligste registreringer til slutningen af 1813.I starten var praksis omkring krav til registrering begrænset til dåb, ægteskaber og begravelser. Konfirmationer blev registreret fra 1736. Tidligt i 1800 tallet ramte en alvorlig koppeepedemi Danmark, og resulterede i en lov om vaccination fra 4. marts 1810. Præster der ofte udførte vaccinationerne, registrerede disse i deres sogneregistre. Omkring 1812 begyndte visse sogne at registrere til- og fraflytninger i sognet.Andre typer ikke-standardiserede kirkeregistreringer, eksempelvis altergang, syndsforladelser, blev generelt set ikke registreret efter overgangen til den standardiserede formular, så disse informationer er ikke medtaget i denne omgang.En kort gennemgang af hver registreringstype er angivet nedenfor:Birth (Fødte) or Baptisms (Døbte) - Børn blev normalt døbt indenfor nogle få dage fra fødslen. Fødsels- og dåbsregistreringer indeholder normalt barnets og forældrenes navne, legitimitet, dato samt navne på vidner og gudforældre. Enkelte gange registreres barnets fødselsdato, faderens beskæftigelse samt familiens bopæl. I de fortrykte registre er drenge og piger normalt registreret hver for sig.Marriages (Copulerde or Viede) - Ægteskabsregistreringerne indeholder bryllupsdato sammen med navne på brud og brudgom og deres bopæle. Efter 1814 er det almindeligt at de indeholder supplerende information om brud og gom, som f.eks. alder, beskæftigelse, fædrenes navne og indimellem fødesteder. Endelig kan disse registreringer indikere hvorvidt de var singler eller enker/enkemænd samt angive navne på vidner som ofte, men ikke altid er andre familiemedlemmer.Death (Døde) or Burials (Begravede) - Begravelser skete normalt indenfor nogle få dage efter dødsfaldet. Begravelser i Danmark blev registreret i det sogn, hvor begravelsen fandt sted. Registrene indeholder afdødes navn, døds- eller begravelsesdato, begravelsessted samt afdødes alder. Efter 1814 kan informationerne også indeholde hvor afdøde boede, dødsårsag samt navn på overlevende ægtefælle eller nærmeste slægtning. Nogle gange angives afdødes fødselsdato og fødselssted samt forældrenes navne. Registreringer efter 1814 blev udformet separat for mænd og kvinder.Confirmations (Konfirmerede or Confirmerede) – I 1736 krævede kirken at unge mennesker blev undervist i den lutheranske katekismus samt bestå en simpel prøve hos præsten før den første altergang - normalt omkring 14 års alderen. Konfirmationsregistreringerne indeholder personens navn, bopæl og ofte også alder. Efter 1814 opgøres listerne separat for mænd og kvinder og indeholder også forældrenes navne og lejlighedsvis sted og dato for fødsel eller dåb.Vaccinations (Vaccinerede) – Kravet om vaccination startede i 1810, hvor alle skulle have en koppevaccination, medmindre personen allerede havde haft kopper. Vaccinationerne skete normalt på mindre børn. Registreringerne nævner normalt personens navn, dato for vaccinationen, alder og fødselsdato samt faderens navn. En persons vaccinationsdato kunne også blive registreret i deres konfirmationsregistrering, og hvis de flyttede fra sognet kunne det være nævnt i deres afgangs- og tilgangslister.Moving In (Tilgangsliste) and Moving Out (Afgangsliste) Records – Startede i 1812 og lister personers flytning fra og til et sogn. Registreringerne kan indeholde navn, alder og fødselsdato, beskæftigelse, opholdssted, vaccinationsdato, flyttedato samt hvorfra, og hvortil flytning.Surnames and Searching:Efternavne i dansk slægtsforskning kan være temmelig forvirrende. Patronyme efternavne, efternavne konstrueret af faderens fornavn med tillægget "sen" eller "datter", blev lovmæssigt afskaffet i 1826, hvor myndighederne ønskede at folk skulle tage efternavnet i stedet for. Imidlertid tog det adskillige årtier før de patronyme efternavne stoppede helt; faktisk benyttede de fleste almindelige mennesker patronyme efternavne helt op til midt 1800 tallet. Af den grund er det umuligt for en forsker at vide hvilket efternavn i person var registreret med i data fra 1826 til omkring 1870. Derfor har MyHeritage tilføjet det således, at personer i denne periode er angivet med begge efternavne. Uanset hvilket efternavn du søger dine forfædre under, vil denne forøgelse sikre de bedste matcher selvom søgeresultatet umiddelbart kan se forkert ud. - Collection - 10455 - Niels Christensen<br>Record type: Fødsel/Dåb<br>Far: Niels Christensen<br>Mor: Maren Andersd<br>Bog: Land:ViborgMængde data:1686-1805Record type:Fødsel/Dåb Sogn:KobberupBog:1

  Photos and archival records

{{ media.title }}

{{ mediasCtrl.geTitle(media, true) }}
{{ media.date_translated }}

 Family Tree Preview

Niels Mortensen ca 1666-1730/ Maren Pedersdatter ca 1671- Peder Andersen Bryrup  x Hansdatter
||||






||
Christen Nielsen 1706-1751 Bodil Pedersdatter Bryrup 1721-1788
||



|
Niels Christensen /1751-1827